mandag den 9. marts 2015

Sally Hansen Velvet Texture



Sally Hansen's Velvet Texture lakker kom i butikkerne i starten af året, men de er desværre druknet i de utallige nyheder vi har modaget det sidste stykke tid. Heldigvis er de stadig super fede og kan stadig fås i butikkerne. De koster 89,95 og der er ikke mindre end 11,8ml i flaskerne, hvilket er ret meget. De findes i 7 forskellige farver.

Velvet Texture er matte og næsten fløjsagtige at røre ved. Jeg er personligt vild med de mørke farver når de kun får et enkelt lag og der er mere spil i farverne, men jeg har testet dem og taget billeder af både 1 og 2 lag, samt med en skinnende toplak på, så I selv kan bestemme hvilken måde I kan lide dem på.


Crushed (610)
Den første Velvet Texture lak er en mørk pink farve. Det er ligesom, der er små bitte korn i lakken, der laver den bløde fornemmelse når man rører ved dem. Den tørrer hurtigt og man kan se det matte look med det samme.


Lush (630)
Denne har en mørk beige farve ved 1 lag og en mere brun ,nærmest grålig nuance ved 2 lag. Den er knap så pæn ved 1 lag, men det er mest fordi man mere kan se neglen igennem.


Velour (640)
Velour er en mellem nuance lilla farve. Denne er ikke helt mørk nok til at den ser pæn ud med kun 1 lag. Man kan stadig se neglen igennem. Men den ser super fed ud med 2 lag og også med den skinnende toplak. Denne er min personlige favorit


Lavish (670)
Den sidste havde jeg forventet ville være min favorit, men det blev altså den lilla.  Farven er en dyb, nærmest blod rød. Den er dog flottest med den skinnende toplak ovenpå.


Tip: Velvet Texture lakkerne tørrer hurtigt, så man kan hurtigt komme andet lag på. Den ru overflade gør dog, at det kan være lidt tricky og den suger lakken til sig, så det kan være svært at få et jævnt lag, så husk at komme godt med lak på når du påfører lag nr. 2.

Penslerne i Sally Hansen's lakker er en anelse tyndere end de andre mærker har for tiden. De er dog slet ikke svære at bruge og fordi de er lidt tyndere er de mere fleksible og nemme at manøvre med. Konsistensen i disse Velvet Texture lakker er lige tilpas og den flyder godt ud på neglene og fordeler sig fint. Holdbarheden er er lige som andre lakker, dog ville holdbarheden være bedre hvis man kom et lag toplak på. Det er desværre ikke muligt her hvis man ønsker at beholde den lækre bløde overflade.

Produkterne i indlægget er tilsendt fra PR firma.

Sussi

0 kommentarer:

Send en kommentar