mandag den 2. marts 2015

Anmeldelse: Models Own Colour Chrome


Models Own kom tidligere på året med en kollektion bestående af 10 chrome lakker. Det er neglelak med metallisk udseende. Chrome lakker er nogle af de sværeste at pålægge, da de viser alle ens ujævnheder i neglene, bare vent og se mine billeder. Heldigvis er der også noget fantastisk ved disse chroma lakker. De er nemlig gode at bruge når man stamper med stempelplader fra fx. Moyou. Jeg har købt 3 af de 10 farver og jeg kunne sagtens have købt nogle flere. De kan købes hos ModelsOwn til 5 pund, men de har en voldsom fragtpris. Du kan dog også købe dem hos danske DanCosmetic til 60 kroner stk. 

Jeg har prøvet 3 forskellige base lakker under Chrome lakkerne, for at se om der var forskel. Jeg har brugt følgende:





Chrome Silver
Jeg måtte bare have mig en sølv chrome lak og indtil jeg sad med den i hånden havde jeg ikke tænkt på, at jeg faktisk har OPI's Push & Shove. Doh! Der er ikke meget at sige om farven, men jeg kan sige, at dette var den eneste af de 3 der havde brug for et 2. lag. Den var faktisk ok nem at komme på, selvom at jeg havde brugt min alm base lak, CND's Stickey. Den har været min favorit i 3 år efterhånden. Desværre kan man stadig se alt igennem og man kommer vist ikke udenom at buffe sine negle inden man bruger disse Chrome lakker. Se indlægget med Push & Shove her.



Chrome Mauve
Det var svært at vælge imellem de 9 andre farver og ville kun købe 3, så efter en masse søgninger på Google faldt valget på Mauve lakken. Den var en anelse svær at fotografere, den er en anelse mindre lilla og lidt mere pink i virkeligheden. Men flot er den altså og fortryder ikke at jeg valgte netop den. Denne skulle kun bruge 1 lag for at dække helt. Basen jeg har brugt her er MakeUpStore's Aqua Fix base, som er en mælkehvid base, som er lavet til at komme under holografiske lakker. De er ofte svære at påføre mere end et lag af. Jeg synes faktisk at den dækker de fine linier i mine negle lidt bedre, dog er der kommet lidt bobler i lakken. Øv!



Chrome Indigo
Den sidste var egentlig den af de 3, som jeg havde ønsket mig allermest og de andre kan ikke sammenlignes med den. Den er både blå og lilla på samme tid og den ser endnu vildere ud i virkeligheden. Jeg har brugt 1 enkelt lag på billedet og den var selvfølgelig en smule svær at lægge fint uden at få striber, men jeg synes det lykkedes fint. Der er dog en helligdag på pegefingeren, typisk! Basen jeg har brugt her, er OPI's Lay Down That Base og den kom i pakken sammen med Push & Shove, så den er faktisk lavet til at komme under chrome lakker og det var den jeg havde størst forventninger til. Og det er helt klart også den jeg synes har klaret sig bedst.

Alt i alt synes jeg ret godt om disse lakker og jeg glæder mig til at prøve dem til stamping. Jeg lavede et lidt mystisk look med disse 3 og lidt folie i fredag, som I kan se her. Det så faktisk ret fint ud indtil der kom folie på.

Der er 11 ml i flaskerne fra Models Own.
Penslerne er flade og kantede. Lidt ærgerligt, kunne godt have ønsket de var afrundede, så de var nemmere at manøvre med.
Pris og hvor du kan købe dem findes øverst i teksten.

Sussi

0 kommentarer:

Send en kommentar