mandag den 20. oktober 2014

Test: Sally Hansen Miracle Gel



Så er det tid til første indtryk af det nye gel lak system fra Sally Hansen. Miracle Gel er et 2 trins system, med neglelak og gel(agtig) toplak. Jeg ville måske kalde det et 3 trin system, hehe. Men 2 lyder bedre.
  • Affedt neglene (anbefalet)
  • Kom 2 tynde lag på og lade det tørre imellem alle lag
  • Påfør toplakken og lad det hærde i alm lys.
Man får i hvert fald det bedste resultat hvis man affedter neglene først, så det ville jeg kalde et essentielt trin.

Farveudvalget 
er faktisk ikke så skidt. Der er 7 mini kollektioner med farver der spænder fra nude, brights, metallics, pasteller til stærke farver. Flaskerne ligner de alm. Salon lakker fra Sally Hansen, dog er toplakken i en sort flaske.

Gel lak?
Så er der spørgsmålet om man kan kalde dette en gel lak. De skriver selv, at dette system består af delvist neglelak og delvist gel manicure, men en gel lak i den gængse forstand er det nok ikke. Den kan sammenlignes med Isadora's gel lak til brug uden lampe. Som heller ikke er en gel lak. En gel lak forstår jeg ved, at den bliver hærdet i uv lys/led lampe. Dvs Shellac'en eller et andet tilsvarende system. De fleste af disse er kun til salon brug, da der kan være risici ved brugen deraf. At kalde disse lampeløse lakker for gel lak er måske lige at gå til grænsen.

Efter 1 dag: Ingen slitage, dog har overlakken trukket lidt på tommelfinger neglen.


Påførelse og pensel
Lakken minder meget om Sally Hansen almindelige neglelak. Penslen er den samme lidt (for) brede afrundede af slagsen. Den passer liiiige til min lillefinger negl, så har man små negle, kan den være for bred. Den er til gengæld nem at arbejde med, lakken flyder ikke ned af den og den er fleksibel nok til at lave afrundede kanter.

Tørretid
Efter 10 minutter kunne jeg røre forsigtigt på lakken. Dog kunne jeg stadig efter 30 minutter og faktisk også igen dagen efter stadig lave mærker med neglen i overfladen. Jeg håber, at den holder hvad den lover og at den hærder mere og mere med tiden.

Farvedækning
Der står at man skal bruge 2 tynde lag, men da jeg valgte en meget lys farve var der få steder, hvor lakken ikke dækkede helt og der var "helligdage". Vi prøvede så at tilføje et enkelt lag mere til en negl, hvor vi synes det gav både et mere ensartet og mere gel agtigt look.

Holdbarheden 
er forskellig fra person til person lige som med alt andet neglelak. Jeg kan kun fortælle om min personlige oplevelse med produktet.

Efter 3 dage: Slitage på spiderne, Små chips på flere negle. Krympning af toplak.


Efter 3 dage er status:
Højre hånd (er højrehåndet): Slitage på spidserne er en smule synlig og en chip er slået af midt på min ringfingernegl.
Venstre hånd: Meget lidt slitage på tommelfingerneglen.
Alle negle: Mere krympning af toplak rundt i kanterne.

Efter 6 dage: Afskallet neglelak og meget slitage på spidserne.

Efter 6 dage er status:
Neglene på begge hænder viser tydelige tegn på slitage på næsten samtlige spidser. Det er tydeligt, at der er forskel på slitage lillefinger neglene og pegefinger neglene. Der er meget afskallet neglelak på især pege- og langefinger negle. Der er også en del ridser i overfladerne.

Alt i alt
vil jeg ikke mene at disse har samme holdbarhed som gel lak. De har ikke mere skinnende overflade end alm neglelak og toplak. Jeg synes at det er en god neglelak og farveudvalget er godt, men når man siger "op til 14 dages holdbarhed" og den kun holder i 3 dage uden af chippe og man kan se synlig slitage, så bliver jeg lidt skuffet. De lever desværre ikke op til det produktet lover. Det er måske lidt groft sagt, for de kan måske holde i længere tid på andre, men efter denne test er jeg ikke vildt imponeret. Hvis de skulle holde i de 14 dage de lover, skulle jeg nok ikke på arbejde eller sidde på mine hænder det meste af tiden. Jeg synes at deres almindelige neglelak holder lige så godt/dårligt og prisen på 125 kroner virker måske lidt pebret så.

Jeg har dog modtaget et sæt Miracle Gel lakker og toplak, og vil naturligvis give det en chance mere, hvor jeg selv påfører det.

Man kan købe lakkerne i Matas.

Billeder fra besøget af Catharina og påføringen af Sally Hansen Miracle Gel 



Sussi

3 kommentarer:

Caroline sagde ...

Vil man kunne tilføje et lag gel topcoat i løbet af ugen, når det begynder at chipe?

Negle Nymferne - Maja og Sussi sagde ...

Caroline.. Jeg ved det faktisk ikke, men det vil jeg da teste næste gang.

Sussi

Maria Hoffbeck sagde ...

Hvor er det flot og gode farver :-) Det vil jeg da prøve en dag.

jeg vil høre jer om noget vigtigt, vil I og jeres søde LÆSERE være med til at KNÆKKE CANCER via "Danske Bloggers indsamling til Knæk Cancer" - Bloggere og Læsere samler ind og gør en forskel :-)

Jeg har selv kræft, kender flere som har og alle de som desværre ikke overlevede. 42 danskere dør dagligt af kræft, der er derfor brug for al den indsamling vi kan skaffe.

Vil I være med?? Det er nemt, se hvordan ved et tryk på mit navn eller ved at følge linket:
http://mariahoffbeck.blogspot.dk/2014/10/knk-cancer-danmark-rundt-nu.html

Håber at høre fra jer, indsamlingen kører til den 14.nov.-14
Mange hilsner fra Maria

Send en kommentar